Chr. Mortensen • Revisionsfirma

statsautoriseret revisionsinteressentskab

Sammenlægning revisionsfirmaer

​Det er en stor glæde for os at kunne meddele, at medarbejdere og partnere i Kærsgaard Laursen, statsautoriseret revisionsinteressentskab og Chr. Mortensen, statsautoriseret revisionsinteressentskab har besluttet at sammenlægge de to revisionsvirksomheders aktiviteter på Usserød Kongevej 157 i Hørsholm under fællesnavnet​

Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer

Chr. Mortensen Revisionsfirma

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab​

Kærsgaard Laursen har gennem de sidste tre år haft kontorfællesskab med Chr. Mortensens Hørsholm-afdeling, først fra vores kontorer på Hovedgaden og siden januar 2012 i vores fælles lokaler på

Usserød Kongevej 157, 2970 Hørsholm

og dette kontorfællesskab har udviklet sig på en sådan måde, at begge virksomheder er af den opfattelse, at en egentlig sammenlægning af de to virksomheder vil indebære en styrkelse af effektiviteten og kvaliteten i vores arbejde gennem mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse og vidensdeling til gavn for både revisionsvirksomhedernes kunder og for vores medarbejdere.

Sammenlægningen af de to revisionsvirksomheder vil ikke medføre ændringer i personalesammensætningen, så vores kunder og samarbejdspartnere vil også fremover møde den eller de medarbejdere, de hidtil har været betjent af, og de statsautoriserede revisorer Hans Duschek fra Kærsgaard Laursen og Michel Hansen fra Chr. Mortensen vil fortsat fungere som fælles ledelse i Kreston Hørsholm - statsautoriserede revisorer.

Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer omfatter 15 medarbejdere på kontoret på Usserød Kongevej 157, og som en del af Chr. Mortensen Revisionsfirma vil vi kunne inddrage yderligere 25 medarbejderes viden og ressourcer, herunder 4 statsautoriserede revisorer, fra Chr. Mortensens kontor i København i det omfang, vi måtte have behov herfor.​

Navnet Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer​afspejler vores tilknytning til revisorsamarbejdet i Kreston Danmark og Kreston International.

Kreston Danmark (www.kreston.dk) er et samarbejde mellem 45 uafhængige mindre og mellemstore statsautoriserede revisionsvirksomheder med 70 statsautoriserede revisorer og mere end 350 medarbejdere, der geografisk dækker hele Danmark. Et samarbejde, der ud over at fokusere på uafhængighed, kvalitet og engagement, kombinerer den mindre revisionsvirksomheds fordele med den stores ressourcer.

Kreston International (www.kreston.com) er et verdensomspændende netværk af kvalificerede og uafhængige revisionsvirksomheder i 94 lande med mere end 21.000 medarbejdere fordelt på 700 kontorer.

Kreston Internationals overordnede forretningsstrategi udtrykkes således:

“People do business with people they know, like and trust”.

Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer er helt enige; vi kalder det “engagement og nærhed”.

Ved sammenlægningen af de to revisionsvirksomheder er Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer​den største revisionsvirksomhed i lokalområdet.

Det er ikke et mål i sig selv, men vores størrelse - kombineret med vores mangeårige lokale tilhørsforhold, vores engagerede medarbejdere og de ressourcer, som vores samarbejde indenfor virksomheden og i Kreston Danmark og Kreston International sammenhæng - skaber et godt udgangspunkt for vore ønsker om at være det foretrukne valg som samarbejdspartner indenfor områderne revision, regnskabsmæssig assistance, økonomisk rådgivning og skat – både for de helt små, de mellemstore og de større virksomheder, for foreninger og fonde og for personer, der sætter pris på​“engagement og nærhed”.

Hørsholm, februar 2013​

Alle medarbejdere hos​

Kreston Hørsholm – statsautoriserede revisorer

KRESTON CM

statsautoriseret revisionsinteressentskab

Usserød Kongevej 157

2970 Hørsholm

Tlf:      +45 45 86 41 35

E-mail: horsholm@kreston.dk

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt